Husk, at du altid kan få din lokale boghandler til at bestille en af forlagets bøger hjem, hvis den ikke
står på hylden. Du kan også sende os en mail på post@forlagetepikur.dk og angive din postadresse,
så sender vi bogen til dig. De angivne bogpriser er ekskl. porto.
Et mord efterfulgt af en række møder mellem en gift overklassekvinde og en fabriksarbejder. Sådan er rammen for Dæmpet: Et langdigt om samfundets udgrænsning af kvinden og om samme kvindes tragiske og ufrivillige udgrænsning af sig selv.
Dæmpet er første udgivelse i serien Epikur Pastiche. Med Epikur Pastiche retter Forlaget Epikur fokus mod en genre med et stort æstetisk, kritisk og dialogisk potentiale: Pastichen er en parasitisk litteratur. En genre, der har andre kunstværker ikke bare som genstandsfelt, men som primus motor. Pastichen er et kunstværk og en fortolkning; et spørgsmål og en ny begyndelse. Bøgerne i serien er selvstændige udgivelser, der efterligner og gentænker tidligere litterære værker.
Dæmpet er inspireret af Marguerite Duras’ roman Moderato cantabile fra 1958.
Bogen er designet af Amalie Quezada-Boye. Udgivet 9. november 2022. Pris: 180 kr.
Hvordan drejer man en stueplante, så den viser sig fra sin bedste side? Det er et af de emner, som optager eneboeren Asker i Frans Emil Hollands (1988) værkdebut Da træerne blev stille.
Asker arbejder på et projekt, som så småt er ved at tage form, selvom han stadig ikke ved, hvad det skal blive til. Den daglige rutine med pleje af sine plaprende bonsaitræer, gåture til den brovtende mose og det sporadisk intense projektarbejde bliver imidlertid afbrudt, da han en dag møder orkidéeksperten Liva og forelsker sig.
Bogen er designet og illustreret af Amalie Quezada-Boye. Udgivet 31. august 2022. Pris: 160 kr.